Chokoladebrune Cockerdor

Alle er solgt

Søndag d 7 juni kom der Chokoladebrune Cockerdor. Emma er ikke vores egen hund, men ejes af Lille Elmehøj/lillebassumgaard.dk som også hører til tæt ved Odense. De er venner af os, og da vi alligevel ikke har ferie i denne hvalpeperiode og har ekstra plads i hvalpekassen, foregår dette kuld hvalpe ved os. Selvom Emma ikke ejes af os, er der stadig fuld garanti på hvalpene, og der medfølger stamtavle fra hundensstamtræ.dk, sundhedsbog og hvalpene er selvfølgelig vaccineret, chippet, ormebehandlet og sundhedsundersøgt inden afrejse. May-Britt fra Lille-Elmehøj, kommer så vidt det er muligt på besøgsdagen.

Der er afrejsedag SØNDAG D. 2 AUGUST kl 14.00. Husk at notere dagen allerede nu. Så vi kan fejre det sammen.

Chokoladebrun gammeldags labrador Emma – venter cockerdor

Lidt om Emma

Verdens roligste og godmodigste labrador på 4 ben.

Derud over er hun DNA testet fri fra øjensygdommen PRA-prcd.

HD/B – AD/00 – OCD-Fri.

Hun vejer normalt 30/32 kg

Cockerdor hvalpene koster 18.500 kr incl moms.

Der medfølger stamtavle på hvalpene fra Hundensstamtræ.dk

Engelsk Cockerspaniel Levis er far til cockerdor hvalpene

Levis er en skøn chokoladebrun Engelsk cockerspaniel. Han er undersøgt og godkendt til avl

Han har udelukkende chokoladefarvede gener bagud i sit stamtræ.

Han vejer 14 kg, højde 44 cm,

Perfekt øjenlysning,

Patella 0/0,

DNA testet fri for prcd-PRA.

Røntgen af HD A/B, AD 0/0 og OCD: fri.

Levis fra Lille-Elmehøj/ lillebassumgaard.dk er far til dcockerdor hvalpene.


Cockerdor er en bevidst krydsning mellem Engelsk Cockerspaniel og Labrador. Det er Emmas første kuld hvalpe. Typisk henvender folk sig til en cockerdor, fordi de elsker den godmodige labrador, men ønsker en lidt mindre udgave. I kan forvente, at jeres hvalp får lidt længere ører og lidt lavere end en almindelig labrador, og nogle vil også have en smule længere pels, bl.a på halen.

5. August – Her blev meget stille

Tusind tak til hver og en af jer der har købt hvalp hos os. Vi sidder tilbage med stor taknemmelighed over alle jer skønne familier hvalpene er landet hos. I søndags markerede vi store flyttedag med solskin og hotdogs. Vi ønsker jer alle held og Lykke med jeres små (halvstore) Cockerdor-basser❤️

30. Juli – besøg af dyrelægen

I dag kom dyrelægen forbi og chippede og vaccinerede hvalpene. Alle hvalpe er sunde og raske og uden anmærkninger. I må nu gerne overføre det sidste beløb, så får jeg hvalpene flyttet over i jeres navn, når jeg får besked fra dansk hunderegister.

28. Juli – Slipsefyren blev til Melvin

I lørdags var Slipsefyren så heldig, at han blev købt af Trine og Mads fra Skælskør. Han går nu under navnet Melvin og vil stensikkert blive forkælet af storfamilien med 4 skønne børn ❤️ Da Trine, Mads og børnene kom, valgte Emma lige at smutte gennem hækken og tage på sightseeing i nabohaverne. I al tumulten, fik jeg slet ikke taget et eneste billede 😅

Små banditter i haven

Endelig fik vi plantet vores plantekasser til med skønne små planter

25. Juli – Mogens blev til Zico

i dag fik Mogens besøg af Susan og Dean og deres søn. Mogens hedder nu Zico og skal bo i Århus, hvor han med garanti får det som blommen i et æg

23. Juli – slutspurten

Så går vi snart ind i den aller sidste uge med hvalpene her hos os, inden de flytter hjem til jer. Vi har haft mange venner forbi til grill og hygge, så hvalpene får dagligt tanket deres kærlighedsbeholdere op. På torsdag kommer vores dyrelæge forbi og undersøger, vaccinerer og chipper hvalpene.

17. Juli – Slut med opblødt foder

Hvalpene spiser nu helt tørt tørfoder. De er SÅ gode til både at spise og drikke vand.

Socialisering ad libitum

de sidste uger har stået på mange gæster og dermed også masser af opmærksomhed til hvalpene. Det er vigtigt for os at sende hvalpene godt socialiserede afsted, heldigvis hjælper både bedsteforældre, venners små børn og vores egne teenagere og deres venner, samt nabobørn med at nusse og gøre hvalpene til de skønneste små sociale væsner.

15 juli. Nu er der ikke lang tid tilbage. GLÆD JER,

Der er to ting, jeg virkelig vil anbefale jer, og det er at give jeres hund græskarkerner og mælkesyrebakterier hver dag. Det er en nem måde at understøtte et sundt tarmsystem hos både hvalpe og voksne hunde. Hvalpene får det allerede nu her hos os.

Jeg har fået May-Britt fra Lille-Elmehøj til at tage mælkesyrebakterier med, hvis I ønsker at købe dem. Hun køber dem hjem til alle deres hvalpe og får derfor en god rabat, fordi de køber stort ind – og det kommer jo os alle til gode.

Jeg vil også varmt anbefale bogen Hund og hvalp i harmoni. Den kan lånes gratis som lydbog via eReolen. Jeg vil samtidig se, om jeg kan nå at få nogle bøger hjem, inden hvalpene flytter, så I kan spare portoen. Jeg synes ganske enkelt, den er fantastisk. Følger I principperne i bogen, giver I jer selv de bedste forudsætninger for at få en harmonisk hund.

Hvis I ønsker at fortsætte med det samme foder, som hvalpene får hos os, er det Signature Large Breed fra firmaet Olivers. I kan købe det gennem os for 650 kr. pr. sæk i stedet for den normale butikspris på 799 kr. Vi er flere opdrættere, der køber foder sammen, og derfor får vi en god rabat. Hvilket foder I bruger er op til jer selv, men i hvalpeperioden, så husk at vælge det bedste.

Hvis I ønsker at bestille foder med, skal I blot sende mig (Maria) en sms med, hvor mange sække I gerne vil have. Så sørger jeg for, at det ligger klar, når I henter jeres hvalp. Nogle vælger én sæk, andre to eller tre – det er helt op til jer.

14. Juli – vandleg i haven

12. Juli – 5 uger og ormekur

idag er det præcis 5 uger siden, at hvalpene så dagens lys for første gang, tiden flyver bare afsted. I skal glæde jer. De er SÅ nuttede og SÅ frække nu. Nu hvor hvalpene er 5 uger, er det tid til 2. Omgang ormekur. Først blev de vejet, ikke alle havde tid til at sidde stille i en skål.

Mindstepigen Mischa
Bobby
Toffee
Slipsefyren
Anton
Mogens

Et lille fotoshoot

Grøn – Mogens
Mørkeblå – Slipsefyren
Orange – Anton
Lyserød – Toffee
Lilla – Mischa
Lyseblå – Bobby

11. Juli – varme sommerdage og udeliv

Hvalpene er nu udenfor størstedelen af tiden, de er så gode til at tisse og skide på græsset. De har haft det varmt, men finder skygge rundt omkring i haven. Mor Emma er blevet virkelig tynd af at give store mængder mælk til 6 sultne hvalpe, så vi har skruet op for tørfodderet for at give hende en pause. Hvalpene er nu også 5 uger i morgen, så det er fint de begynder at øve sig mere på at spise rigtig mad. De har også fået små spidse tænder, som de ikke er bange for at bruge.

Cockerdor nyder udelivet

6. Juli – Zzzzzz

Når man har leget i haven, spist dejlig hundemad og tømt sin mors mælkedepoter, så må man bare falde omkuld lige der hvor energien løber ud 🥰

5. Juli – i dag fik den orange dreng sit nye navn

i dag har vi haft besøg af Gitte, Johnny og deres datter. De har købt den orange dreng, som nu hedder Anton 🥰 Anton skal til Viborg, hvor han med garanti får masser af kærlighed og oplevelser. Tak for et hyggeligt besøg ☺️

4. Besøg fra Lolland

i dag har vi haft besøg af Jane med familie. Hun har købt den lyserøde pige, som nu hedder Toffee og skal leve det bedste hundeliv på Lolland 🥰 Tak for et hyggeligt besøg

3. Juli – Hvalpene vokser og suser rundt ❤️

endelig livstegn herfra 🫣 Alt er godt, hvalpene vokser og bliver store og frække 😅 vi er begyndt at tage dem udenfor hver gang de har sovet og spist. De er så gode til at tisse og skide så snart de kommer ud på græsset. Emma skal overtales lidt til at give dem mælk, måske fordi deres små tænder er kommet godt frem. Vi giver dem opblødt hvalpe foder hver dag og de spiser løs.

Alternativ ammestilling og nuttet søvnig hvalp

28. Juni – Endnu en hyggelig besøgsdag ☀️

i dag har vi haft besøg af Josefine og Kaya, som har købt den lilla pige. Hun hedder nu Mischa og skal bo i København. Tak for et hyggeligt besøg. Sikke en heldig hvalp at lande hos jer ❤️

Lille Mischa med Josefine og Kaya

Studentervogn og hundemad

Det har virkelig været en begivenhedsrig og festlig solskinsdag. Vores ældste datter er færdig på HF og i dag fik vi besøg af hele flokken med blå huer, lastbil, fest og farver. Hvalpene stjal selvfølgelig hele opmærksomheden. Efter en ordentlig lur, spiste de opblødt hundemad på terrassen.

27. Juni – i dag har vi afholdt første besøgsdag

tak for et hyggeligt besøg til Anna og Sigurd og deres to dejlige piger. Vi er ikke i tvivl om at lille Bobby får det som blommen i et æg hos jer på Bornholm.

En dejlig familie fra Bornholm har valgt Cockerdor hvalpen Bobby 💕
lille Bobby fik sit livs fotoshoot

Der er besøgsdag lørdag d. 27 juni kl 11-14.30

Det er endnu for tidligt for mor Emma at modtage besøg, hun skal have helt ro indtil hvalpene er omkring 3 uger. Vi holder besøgsdag lørdag d. 27. Juni kl 11-14.30. Man kommer med en halv times mellemrum, så de to der er først på listen til en han eller tæve kommer kl 12, nr 2 kl 12.30 osv… jeg skriver jeres tidspunkt her på siden når vi kommer lidt tættere på. vi glæder os til at møde jer 🙂

Hvalpene har de sidste par dage været inde og udforske stuen, de suser rundt og bliver lynhurtigt trætte og falder om kuld.

21. juni – så blev det tid til 1. ormekur

Vi giver vores hvalpe panacur, som de skal have 1. Gang når de er 2 uger, som er i dag. De skal have det 3 dage i streg. Hvalpene får 2. og 3. Kur når de er 5 og 7 uger

20. Juni – øjne og guldbryllupsfejring

De sidste par dage har været fulde af fest, gæster og taknemmelighed, da vi har fejret mine forældres guldbryllup hjemme hos os, samtidig har hvalpene, en efter en, fået øjne ❤️ Hvalpene er to uger i morgen og skal i gang med deres første ormekur.

16. Juni – sleeping beauty’s

13. Juni – Tykke og tilfredse

Hvalpene trives stadig. De tager for sig i mælkebaren, og vokser med lynets hast

Søvnig mæt og veltilfreds lille lækker Cockerdor hvalp

10. Juni. Supermor

De små Cockerdor hvalpe bliver passet efter alle kunstens regler. Mor Emma har stille og roligt fundet den bedste metode, så der er plads til alle på en gang til måltiderne ❤️

9 Juni. Nu er de kritiske døgn overstået

De første døgn er altid de mest kritiske, da hvalpene ikke selv kan regulere deres temperatur, og hvis de kommer til at ligge selv og springe et par sut over, kan de godt blive svækket rigtig meget. Så madrassen ligger ved siden af hvalpekassen, og får vi sovet, det vi får sovet…

8. Juni… et døgn gamle og fuldstændig nuttede

Så er det første døgn gået, og der bliver gået til den i mælkebaren. Mor Emma forlader kun hvalpekassen når hun skal ud og tisse m.m. ellers har hun travlt med at give mælk og vaske de små lækre cockerdor.


7 juni …Hurra nu er fødslen rigtig i gang, og den første hvalp er kommet.

Efter en nat med veer, er den første hvalp endelig kommet – nu sidder vi bare her, og venter på at den næste…og næste og næste osv kommer. Vi håber at fødslen er færdig inden aften.

Emma er nu færdig med at føde og i fuld gang med at tage sig af sine små lækre hvalpe. Det blev til 6 smukke chokoladefarvede skønheder. 3 drenge og 3 piger🩵🩵🩵🩷🩷🩷

Opdræt, Amtkjærs.dk cockerdor
Nu er fødslen i gang❤️
6 længeventede chokoladefarvede Cockerdor hvalpe
Søde mor Emma tager sig en lur, oven på en lang fødsel. Godt kæmpet 💪
første møde mor og hvalp

6. Juni – Nu sker der endelig noget 🤩

Nu varer det ikke længe før Emma’s Cockerdor hvalpe ser dagens lys ❤️

Emma’s temperatur er nu faldet, hvilket betyder at fødslen går i gang indenfor de næste 12-24 timer. Emma er begyndt med at puste, grave i sin fødekasse og vil jævnligt ud for at tømme ud i systemet.

Vi er SÅ spændte… Fortsættelse følger


4. juni – Vi venter stadig på Emma’s Cockerdor hvalpe

Fødekassen er for længst gjort klar til at blive fyldt med Emma’s små Cockerdor hvalpe
💯 % færdigbagte Cockerdor hvalpe i hunde-ovnen. Spændende hvor mange hun gemmer på ❤️

1 Juni. Nu kommer der snart Cockerdor hvalpe.

Emma er snart fødeklar. Hun har mælk i dutterne, så det næsten sprøjter når hun går. Datoen for fødslen er nu nået, så vi ved, det kan ske her inden for de næste dage.

Emma tager en velfortjent pause, mens vi venter på ankomsten af hendes kommende Cokerdor-hvalpe.